»Man kan jo ikke blive ved med at gå på café hver dag«

Alting har en ende. Og for Martin Albrechtsen kom den faktisk senere end for de fleste. For først som 37-årig lagde han støvlerne på hylden. Men alligevel var det svært. Eller underligt er måske et mere dækkende ord for det, han oplevede. For den frihed, han de seneste år havde set frem til at få, havde han pludselig. Men hvad bruger man lige sådan én til, altså friheden, når man nu har den.

- Jeg ville nyde, at jeg ikke skulle møde ind mere og ikke træne op til noget. Det var også en rar følelse ligesom at puste ud, husker Martin Albrechtsen tilbage på tiden efter, at det endelige punktum med topfodbold blev sat med afskeden i AC Horsens.

I stedet begyndte han at spille 2. divisionsbold med sin bror Jacob i Avarta.

- Vi havde i længere tid talt om, at det kunne være sjovt at spille sammen, og i og med der ikke dukkede noget op af interesse, valgte jeg at begynde i Avarta, siger Martin Albrechtsen.

Men Avarta i 2. division trænede først om aftenen. Halv seks. Så dagtimerne skulle fyldes ud. Men der var ikke længere forpligtigelser, som han havde været vant til med et langt liv i fodboldverdenen. Det liv, der fra helt ung, var sat i system, var det ikke længere.

- Jeg havde ikke rigtigt andet at give mig til end at se venner og have mine børn. Men vennerne arbejder jo som regel om dagen, og børnene går i skole, så der var ligesom de her timer mellem klokken 9 og 17, som jeg skulle have fyldt ud med ting, og man kan jo ikke blive ved med at gå på cafe hver dag. Så det var lidt kedeligt, er nok det rigtige ord. Det var ikke så spændende.

- Som fodboldspiller er ens hverdag meget struktureret. Det gik fra at være struktureret til at være ret ustruktureret, hvis man ikke har et job, som jeg ikke havde det første halve år. Så er det da en stor omvæltning, og man kan hurtigt falde ned i det hul, hvor man bare sover til klokken 10.00-11.00 stykker og står op og tager en kaffe, og så er klokken pludselig 14.00 om eftermiddagen, og så har man ikke nået en skid.

- Det kan man hurtig falde i, og det gjorde jeg da også. Om jeg nød det, det ved jeg ikke, men som jeg nævnte, så blev det også hurtigt kedeligt. Jeg følte ikke rigtigt, jeg fik noget ud af mine hverdage. Så jeg synes, det er vigtigt, man har noget at give sig til og gå op i. Så man har noget at stå op til, siger Martin Albrechtsen.

Derfor brugte han tiden på at tænke. På at zoome ind på, hvad han gerne ville fremadrettet. For friheden – uden formål – er ikke meget værd. Den bliver, som Albrechtsen selv formulerer det, kedeligt.

Men som tiden gik, formede tankerne og tegningerne sig til en ny fremtid for den tidligere landsholdsspiller og udenlandsprofessionelle. I de mange år i fodboldverdenen havde kroppen været hans vigtigste værktøj. Det skulle den blive igen.

Med inspiration fra en kammerat og hjælp fra Spillerforeningens uddannelsestilbud 4player gik han i gang med en uddannelse som personlig træner.

- Jeg begyndte i november på et intensivt kursus, som tog tre måneder, husker Martin Albrechtsen, der i uddannelsen som personlig træner kunne drage fordel af sine erfaringer fra de mange timer i styrkelokalerne i både England og Danmark.

Men uddannelsen tog ikke al hans tid. Han søgte småjobs hist og her, og hans interesse for at arbejde med børn sendte ham i en samtale i fritidsklub i Ordrup. Han fik jobbet og begyndte som pædagogmedhjælper.

Det var som at gå fra 0 til 100 på ingen tid. Fra arbejdsløs til både studerende og arbejdstager. Pludselig var der ikke længere timer nok i døgnet – tidligere havde der været mere endeligt antal timer i døgnet, men nu manglede de pludselig. Han satte fodbolden i Avata på pause, og fokuserede i stedet på jobbet som pædagogmedhjælper og som nyuddannet personlig træner.

- Jeg skulle sørge for at spille fodbold med børnene. De var fra 4. til 6. klasse og kom efter skole. Det lyder nemt, men man bruger rigtig meget tid på det, siger Albrechtsen om tiden som pædagogmedhjælper.

For selv om han nød tiden i fritidsklubben, så var det ikke der, fremtiden lå, mærkede han. I stedet sprang han ud som iværksætter og begyndte som selvstændig personlig træner.

- Jeg kunne godt tænke mig at planlægge min egen hverdag, så jeg ikke skulle spørge nogen om lov. Væk fra de faste rammer i hverdagen og se, om det kunne fungere. Og det er der, jeg er nu.

- Jeg arbejder forholdsvis meget, synes jeg. Det er selvfølgelig godt, når man har sit eget firma. Jeg kan godt savne det højeste niveau i kampene. Det suser, man får, men jeg savner ikke at skulle møde ind til træning hver dag, siger Martin Albrechtsen.

Udover at starte sit eget firma som personlig træner har han også kastet sig ud i iværksætteri sammen med bl.a. den tidligere fodboldspiller Peter Benjaminsen. De har nemlig udviklet bødekasse-app’en ’Teambox’, som er en app, der skal holde styr på bødekassen i omklædningsrummet.

- Vi synes, den manglede på markedet. Sådanne projekter er sjove at se, om det kan blive til noget, siger Martin Albrechtsen, der er en af investorerne bag.

- Men man kan ikke lade være med at være lidt aktiv. Vi er alle sammen med inde over og kommer med forslag til, hvad der kan blive bedre, siger Albrechtsen, der selv var bødeformand i sin tid i Brøndby.

- Jeg kan huske, da jeg var bødekasseformand, skrev vi ned på papir, hvem der skyldte hvad i bøder. Den her holder styr på alt, siger den tidligere midterforsvar.