25
Lyt og abonnér: Spotify, Apple Podcast, Soundcloud
- Det er underligt at være tilbage.
Det er 30-årige Mikkel Rygaard, der eftertænksomt reflekterer over, hvad der er sket de seneste 11 måneder.
- Jeg havde jo forestillet mig, at jeg skulle være i Polen, fortsætter han.
Det var også det, der var planen. Det er det, der står i den kontrakt, som Mikkel Rygaard satte sin underskrift på, kort før 2020 blev til 2021.
Men sådan gik det ikke. I stedet sidder han på Spillerforeningens kontor i det indre København og ser tilbage på det skifte, der skulle have været hans store udlandseventyr, men som nu afskrækker ham fra at søge ud igen.
- Nu vil jeg nok hellere bare have lidt tryghed, siger han i Spillerforeningens podcast.
I FC Nordsjælland var Mikkel Rygaard et omdrejningspunkt. Både i omklædningsrummet og på banen. Han var en leder. Men i LKS Lodz fandt han sig selv nederst i hierarkiet.
- Jeg gik fra at dele ud af mig selv til at passe mig selv. Det var selvfølgelig svært. Det var ikke mig at gå og passe mig selv. Jeg kan godt lide at lære fra mig og give videre, siger Mikkel Rygaard.
»Det er vildt, at det på en arbejdsplads kan være sådan. Jeg var både rystet og irriteret«
Den helt store barriere var sproget. Engelskkundskaberne i truppen var yderst begrænsede, og derfor foregik det meste enten på polsk eller spansk, fordi det var de dominerende modersmål i omklædningsrummet.
Sammen med sin agent havde den garvede kreatør ellers gjort sit forarbejde relativt grundigt forud for skiftet. Agenten havde haft en del andre spillere i Polen, og han talte også med Lech Poznans sportsdirektør, der talte varmt om den sovende kæmpe LKS Lodz, som Rygaard altså endte med at skrive kontrakt med.
Derfor havde hverken Rygaard eller agenten forudset det økonomiske kaos, falstringen fandt sig selv i kort tid efter ankomsten. For de samtaler, Mikkel Rygaard – trods sprogbarrierer – havde med sine holdkammerater, handlede stort set alle om det samme.
- Der står i kontrakten, at lønnen skal komme d. 10., men den kunne variere mellem d. 10.-25. i måneden. Nogle kunne have den d. 10., nogle d. 13., og så fik nogle den d. 25. Så det var lidt underligt for mig.
- Det var superirriterende. I omklædningsrummet sidder man og snakker økonomi hver dag. »Har du fået løn?« »Har du fået løn?« I stedet for at snakke om; »har du haft en god dag?« eller »hvad lavede du i går?«
- Det er bare sådan en irriterende ting at snakke om hele tiden. Det påvirkede truppen, fastslår Mikkel Rygaard i udsendelsen.
Som dansk spiller undrer du dig måske over, at Mikkel Rygaard ikke bare ophævede kontrakten, pakkede sine ting og strøg hjemover. Men det er der en god grund til.
For mens du i Danmark kan komme ud af din kontrakt på få dage, hvis din klub tilbageholder din løn, så forholder det sig noget anderledes i Polen. Her er det FIFAs minimumsregler, der gør sig gældende, og det betyder, at du først kan komme ud af din kontrakt, når klubben har tilbage holdt din løn i to måneder og femten dage. Noget, Anne Jakobsen, der er chefjurist i Spillerforeningen, forklarer nemmere i udsendelsen.
Og det undrer Mikkel Rygaard, at det stadig forholder sig sådan.
- Det er vildt, at det på en arbejdsplads kan være sådan. Jeg var både rystet og irriteret.
Havde det ikke været for hende og Spillerforeningen, så ved jeg simpelthen ikke, hvor jeg ville være nu
- Hvordan kan spillerne være så dårligt stillet i de lande, at de kan vie hele deres liv til noget, og så ved de ikke, om de får betaling for det? Det, synes jeg, er skræmmende og synd for spillerne, at de ikke har bedre vilkår.
- At gå fra Danmark, hvor den slags ikke kan ske, til at komme ned til noget, hvor det åbenbart er meget normalt, det er selvfølgelig svært. Det er svært at navigere rundt i.
Og netop derfor – fordi det var svært at navigere i – rakte Mikkel Rygaard ud til Thomas Lindrup, der er chefrådgiver i Spillerforeningen.
- Lindrup og min agent har talt sammen for at finde ud af, hvad der var det bedste for mig at gøre. Lindrup sendte mig så videre til Anne (Jakobsen, chefjurist i Spillerforeningen, red.), som hjalp mig i den her sag, og jeg har nærmest skrevet mere med hende, end jeg har skrevet med min forlovede det sidste stykke tid.
- Havde det ikke været for hende og Spillerforeningen, så ved jeg simpelthen ikke, hvor jeg ville være nu. Så havde jeg sikkert endt med at sidde dernede og håbe på, at min løn ville komme – uden at vide, om den ville komme.
Du kan høre Mikkel Rygaard sætte ord på det kaotiske ophold i den her udgave af Spillerforeningens podcast, ’Spiller til Spiller’, hvor du også kan høre:
Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.
