Smerten, væmmelsen og bekymringerne stod i kø

Da han kom ind i omklædningsrummet, smed trøjen og så armen, fik han det dårligt. Ikke på grund af smerten. Den var der selvfølgelig også, for det gør ondt, når albuen går af led. Men smerten blev hurtigt trumfet af væmmelsen ved at se armen hænge dér i en unaturlig position.

Det var den 17. januar 2019, og Mark Kongstedt havde forladt træningen efter at være landet uheldigt efter en duel mod en holdkammerat under et intervalspil. Da væmmelsen havde lagt sig, kom de sportslige bekymringer.

- Jeg kunne mærke en enorm smerte, og da jeg tog trøjen af, kunne jeg se, at armen sad helt forkert, og så kørte vi på skadestuen. Jeg fik det dårligt. Det var ulækkert at se. Det var den første tanke. Det næste var det sportslige.

- Kan jeg overhovedet komme tilbage i samme form? Mister jeg min plads? Bliver der hentet en erstatning ind? Det er jo sådan i den verden her, at der bare er én, der tager din plads, og så kommer du lidt ud på et sidespor. Pludselig er man ikke inde i varmen mere, fortæller Mark Kongstedt om de bekymringer, han gjorde sig umiddelbart efter skaden skete.

Bekymringerne blev gjort til skamme. Knap tre måneder efter skaden, var Mark Kongstedt tilbage på grønsværen. Og nok hæmmer armen ham i dagligdagen, men han er ikke desto mindre tilbage på fodboldbanen og har i den forstand – godt seks måneder efter uheldet – lagt skaden bag sig. I hvert fald sportsligt.

For uden for banen kører en forsikringssag, hvor Kongstedt er godt tilfreds med at have Spillerforeningens støtte. Det var nemlig Spillerforeningens jurister, der gjorde ham opmærksom på, at han skulle anmelde skaden og dermed fik sagen genåbnet.

- Jeg har ikke den store viden omkring en skadeanmeldelse. Hvor gør man det henne? Hvor fyldestgørende skal den være? Man skal også til lægen, gemme journalpapirer, huske at underskrive fuldmagter og få systemet til at køre. Det var jeg ikke klar over. Det troede jeg, klubben sørgede for, fordi de jo anmelder til deres egen forsikring. Men det er faktisk ikke nok. På den måde kan man sige, at Spillerforeningen har haft styr på det uden for banen.

- Når man først står i situationen, finder man ud af, hvor mange ting man skal være opmærksom på. Jeg havde nok ikke fundet ud af det, hvis ikke Spillerforeningen var inde over. Det havde jeg sgu ikke, for det havde været for forvirrende mig, tilføjer han.

Det er dog ikke den eneste grund til, at Mark Kongstedt er glad for sit medlemskab i Spillerforeningen. Helt grundlæggende er han tryg ved at være en del af et fællesskab, der altid har spillernes bedste for øje.

- Der er det rart at vide, at jeg er en del af en forening, hvor jeg står stærkere sammen med andre spillere, hvis en klub går over grænsen for, hvad den kan tillade sig. Der står vi sammen, og det, synes jeg, er fedt. For der har været flere sager, hvor Spillerforeningen er gået forrest, hvor jeg ikke tror, vi som individuelle spillere havde stået lige så stærkt eller fået samme resultater, slutter han.