»Min lillefinger stak ud til alle sider«

30 sekunder. Det var omtrent den tid, det tog, før han bemærkede det. Før det føltes »lidt mærkeligt« i fingeren, og smerten tog til.

- Selvom jeg havde handsker på, kunne jeg se, at min lillefinger sad lidt sjovt. Da jeg fik bolden igen, kunne jeg mærke, at der var et eller andet galt, så jeg kastede bolden ud og sagde til dommeren, at jeg skulle have behandling. Da jeg tog handsken af, kunne jeg se, at min lillefinger stak ud til alle sider, husker Mikkel Gram-Jensen.

Skaden skete tilbage i 2014, da den tidligere professionelle fodboldspiller var på kontrakt i HB Køge. Selvom det efterhånden ligger nogle år tilbage, husker 29-årige Mikkel Gram-Jensen frustrationerne uden besvær. Særligt fordi, det ikke var første gang, han skadede en lillefinger.

At komme til skade med fingrene er en bet, når man er målmand. For hænderne er åbenlyst et afgørende arbejdsredskab, når man spiller dén position. At det ikke var første gang, gjorde det kun værre. Faktisk endte han med at komme til skade hele tre gange med de to lillefingre i løbet af karrieren.

- Hvad er chancen? Jeg kunne lige så godt have spillet Lotto. Det var virkelig, virkelig uheldigt, som Mikkel Gram-Jensen konstaterer.

Den første skade skete i den højre lillefinger. Selvom den skadede finger naturligvis var til gene for målmanden, spillede han med skaden i en rum tid. Mikkel Gram-Jensen havde nøjsomt planlagt, at han skulle opereres i dén lillefinger i sommerpausen, så det påvirkede fodboldkarrieren mindst muligt.

Men sådan skulle det ikke gå. For inden han nåede sommerpausen og den planlagte operation, kom den daværende HB Køge-målmand til skade med den venstre lillefinger. En timing, han beskriver som »rigtig dårlig«.

- Jeg var lige begyndt at spille kampe, og operationen i den højre lillefinger var tilrettelagt, så den lå i sommerferien, så jeg ikke skulle være ude i længere tid. Men det endte jo så med, at det var to lillefingre, og at jeg dermed overhovedet ikke kunne bruge mine hænder i en periode – tilmed midt i sæsonen.

I stedet for en tilrettelagt operation, så den generede mindst muligt, blev Mikkel Gram-Jensen opereret midt i en sæson, hvor han var »i sit livs form« og endelig havde bidt sig fast i startstopstillingen. Det kostede ham et halvt år væk fra banen.

- Da jeg kom tilbage, kunne jeg mærke, at det ikke var helt godt med fingrene. Det var stærkt medvirkende til – ja, det var faktisk årsagen til – at jeg valgte at bryde med HB Køge i sin tid. Jeg skulle væk, og jeg skulle starte forfra et andet sted. Jeg måtte sande, at jeg godt kunne spille, men det ville aldrig blive det samme, siger Mikkel Gram-Jensen.

Man skulle tro, det var løgn. Men det er det ikke. Efter operationen af både højre og venstre lillefinger kom Mikkel Gram-Jensen igen til skade med lillefingeren. Nok engang den venstre. Denne gang var det et spark over fingeren til træning, der udløste skaden. Og dér sluttede karrieren definitivt.

- Karrierestoppet har fyldt rigtig meget, og det gør det stadigvæk, men jeg har affundet mig med det og er i gang med en civil karriere. Men den dér; ”hvad nu hvis det ikke var sket, hvor havde jeg så været i dag”, det har jeg da spurgt mig selv om mange gange. Det er noget, der fylder. Hvad nu, hvis det bare var den ene finger? Hvor havde jeg så stået i dag? For særligt den anden skade kom på et ubelejligt tidspunkt, hvor jeg havde fået chancen, grebet den og var i mit livs form.

Uden for banen har Mikkel Gram-Jensen erfaring fra forsikringsbranchen. Derfor kørte han selv forsikringssagen på den første finger og blev tilkendt en méngrad på fem procent.

Helt så let gik det dog ikke anden gang. I første omgang blev skaden anerkendt. Men forsikringsselskabet, Tryg, ankede kendelsen til Ankestyrelsen og fik – til Mikkel Gram-Jensens forundring og frustration – medhold.

Derfor opsøgte Mikkel Gram-Jensen Spillerforeningens hjælp, da han for tredje gang kom til skade med en lillefinger.

- Man står jo der som menig mand og kender ikke systemet. Derfor rettede jeg henvendelse til Spillerforeningen, kom i kontakt med Anne (Jakobsen, chefjurist i Spillerforeningen, red.) og har fået en rigtig god behandling. Det er gået stærkt, jeg er blevet orienteret undervejs, og Anne har egentlig håndteret alt på mine vegne.

- Det endte med at give pote, og jeg har også fået en méngrad på fem procent på dén finger, fortæller Mikkel Gram-Jensen, der ikke overraskende sætter pris på sit medlemskab af Spillerforeningen.

- Jeg er medlem af Spillerforeningen, og det vil jeg fortsætte med at være. Spillerforeningen er en fagforening, der er der for sine medlemmer. Der er hele tiden en eller anden form for kontakt. Jeg har oplevet en suveræn service, der er gode medlemsblade at læse i, og I er altid til at få fat i. Så det vil jeg sgu nok være altid.

For Mikkel Gram-Jensen er fodboldkarrieren et overstået kapitel. Han har lagt både støvler og handsker på hylden. I stedet fokuserer han på sin civile karriere. Men det har krævet noget af ham mentalt at komme dertil. At finde ro i det.

- Det er noget, jeg har brugt meget krudt på at bearbejde. Hvor havde jeg været, hvis ikke det havde været for skaderne? Den tanke hjemsøger mig stadig.

Svaret står hen i det uvisse. Men det er en fair betragtning, at dækningssummen for overenskomstens ulykkesforsikring og den lovpligtige arbejdsskadeforsikring ikke står mål med den økonomi, en fortsat professionel fodboldkarriere kunne have kastet af sig. For slet ikke at tale om oplevelserne og ambitionerne, som er sværere at sætte en pris på.

- Erstatningerne er småpenge. Det er selvfølgelig gode penge at få, men jeg ville meget hellere betale de penge tilbage – og mere til – for, at det ikke var sket. Hvis skaden ikke var sket, havde jeg nok nået mere med min fodbold, for skaden kom på et rigtig dårligt tidspunkt.

- Det er vigtigt med alt i livet at værdsætte det, du har. Du skal ikke gå hver eneste dag og tænke over, at du kan brække dit ben og slå din skulder af led. Men du skal sætte pris det, du har. Det kan være slut i morgen, for det er bare en skrøbelig karrierevej, fordi du er så afhængig af din krop. Det er dit værktøj. Hvis der bare er noget, der ikke fungerer, kan du ikke yde dit optimale, fastslår Mikkel Gram-Jensen.

Mikkel Gram-Jensen var dækket af overenskomsten, der blandt andet sikrer fodboldspillere en minimumsdækning i forbindelse med skader. Men han havde ikke sikret sig yderligere. Spørgsmålet er, hvad resten af karrieren havde været værd for ham?

Erhvervet som fodboldspiller har en stakket frist. Det er relativt få år, man som fodboldspiller har til at tjene sine penge. Samtidig er risikoen for at blive skadet relativt stor.

Har du gjort dig tanker om, hvad resten af din karriere er værd? Bliv ringet op af en vores rådgivere til en uforpligtende snak om, hvordan du forsikrer dit vigtigste aktiv, din krop, bedst muligt.